Ejerforeningen Klintegaarden

Referat af generalforsamling 2006    19-04-2006

Referat af ordinær generalforsamling afholdt onsdag den 19. april 2006 i Ejerforeningens alrum.

Dagsorden :   

1.    Valg af dirigent. 2.    Beretning om ejerforeningens virke i det forløbne år. 3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til generalforsamlingens godkendelse. 4. Drøftelse og evt. vedtagelse af igangsætning af mere omfattende vedligeholdelsesarbejder. 5.    Fremlæggelse og godkendelse af det kommende års driftsbudget. 6.    Indkomne forslag: * Ingen forslag er indkommet. 7.    Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter På valg:    Bjarne Ravn Stig Olesen Manfred Kjær Alle modtager genvalg. 8.    Valg af revisor. 9.    Eventuelt.
Bjarne Ravn bød medlemmerne velkommen til den ordinære generalforsamling.

ad 1)    Til dirigent valgtes Sverre Teglborg, der takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen var indkaldt i overensstemmelse med vedtægterne.
ad 2)    Formanden Bjarne Ravn fremlagde bestyrelsens beretning (vedlægges). Torben Spalk mente man skulle beholde cylinderne i hoveddørene såfremt der skulle blive strømsvigt. Han roste den nye husorden og i den står der at alle vinduer i Klintegaarden er ejerforeningens problem, selvom der står noget andet i vedtægterne. Bjarne Ravn svarede at vinduernes vedligeholdelse og udskiftning stadig er som det plejer. Dorthe Drescher spurgte om det ikke var muligt at lukke op udefra uden at skulle stille alle ting i hænderne fra sig. Dette undersøges af Jens Friis Jensen. Flere beboere gjorde vrøvl over svigtende levering af varmt vand – bestyrelsen undersøger dette nærmere. Lissie Bang opfordrede til at engangsgrill på terrasserne er forbudt af hensyn til beskadigelse af belægningen. Ros til bestyrelsen for det flotte arbejde der er udført på forretningsfacaden. Beretningen blev herefter taget til efterretning.
ad 3)    Mogens Jensen gennemgik regnskabet for 2005. Enkelt spørgsmål om hvad elektrolyse var. Regnskabet blev herefter enstemmigt godkendt.
ad 4)    Bestyrelsen havde ingen planer om nye større vedligeholdelsesarbejder i år. Den næste facaderenovering er påtænkt i 2011 eller før hvis likviditeten tillader det.
ad 5)    Mogens Jensen gennemgik budgettet for 2006 på i alt kr. 2.508.869 inkl. ekstraordinær forhøjelse på kr. 400.000 til vedligeholdelse. Spørgsmål om vaskeriets drift hviler i sig selv og det kunne bekræftes at det gør det. Budgettet blev herefter enstemmigt godkendt.
ad 6)    Ingen forslag var indkommet.
ad 7)    Bjarne Ravn, Stig Olesen og Manfred Kjær blev genvalgt til bestyrelsen for 2 år. Kirsten E. Bygholm og Thomas Juel Clemmensen blev valgt som suppleanter for 1 år.
ad 8)    Revisionsfirmaet KPMG v/statsaut. revisor Jacob Nyborg blev genvalgt.
ad 9)    Thomas Clemmensen roste for det fine arbejde omkring butiksfacaden, men mente nok at det stod i kontrast til opgang H’s tilstand. Peter Bech Jensen lovede at bestyrelsen vil se på dette. Per Pedersen udfor den midterste port så det ikke godt ud med renovationsspandene - Bjarne Ravn oplyste at dette kun er midlertidig indtil arbejdet med gårdspladsen mod syd er færdiggjort. Fritz Bendixen spurgte om der var lavet graffitibeskyttelse - dette svarede Peter Bech Jensen ja til. Hobbyrummet ved siden af Børge Sørensens rum trænger til en oprydning - Stig Olesen meddelte at dette vil blive gjort og samtidig vil der blive lavet mere lys. Per Bygholm garagearealet dårlig udnyttet, kunne det ikke laves til parkerings-areal/evt. skråparkering. Opgangsskilte bør udskiftes. Bjarne Ravn orienterede om at vaskekortene fra 28. april kan fyldes op hos P.P. Radio i stedet for hos Børge Sørensen.

Dirigenten takker for god ro og orden og formanden takkede dirigenten. Generalforsamlingen sluttede 20.10. Herefter blev der serveret lidt mad og vin.

 
Lav din egen hjemmeside med mono.net